Kulturarbejde i fagbevægelsen

Fra begyndelsen af 1970'erne og frem til sin død var Scharnberg ofte gæst som foredragsholder og provokatør på flere af fagbevægelsens tillidsmandsskoler og i fagforeninger, først og fremmest i SiD. I 1971 var han med i SiD's arbejde med kritisk at undersøge skolebøgernes indhold, og sammen med Jens Bak-Andersen stod han for en række tillidsmandskurser «Fagbevægelsen som kulturfaktor».

I 1980'erne indledte Scharnberg samarbejdet med musikeren Peter Abrahamsen. Abrahamsen satte musik til mange af Scharnbergs digte; de blev udsendt på en række LP'er, og Scharnberg og Abrahamsen turnerede Danmark tyndt i fagforeninger og på fagbevægelsens skoler med digte, sang og musik.

Carl og Peter_600.jpg

CD'en «Dag efter dag – Scharnberg sunget af Peter Abrahamsen» er udgivet af Kulturforeningen Oskar. Traditionen med kulturaftner fortsatte Scharnberg siden hen sammen med Karl Erik Laursen, pianist på Specialarbejderforbundets kursuscenter «Langsøhus» i Silkeborg.