Tidligere efterretningsofficer Anders Koustrup Kærgaard modtog fondens særlige whistleblowerpris, fordi han havde mod til at træde op imod forsvarets fortielser og løgne.

Anders Koustrup Kærgaard trådte i efteråret 2012 frem med en videooptagelse, der dokumenterede, at danske soldater i 2004 under den såkaldte dansk-ledede operation Green Dessert overværede mishandling af irakiske fanger – et overgreb, som forsvaret benægtede eksistensen af.

Efterfølgende er Anders Koustrup Kærgaard i Byretten i april 2013 dømt til at betale, hvad der svarer til ugebøder a 500 kr. i et tidsrum af 6 måneder, eller til han "har afgivet oplysning om identiteten på den person, der i starten af 2005 i Irak til ham afleverede et videobånd." Det nægter Anders Koustrup Kærgaard. På selve dagen for prisoverrækkelsen stadfæstede Østre Landsret Byrettens dom.

Fondens whistleblowerpris blev første gang uddelt i 2005 til tidligere efterretningsofficer Frank Grevil.

fredsministerium.dk, der opstod i 2012, er et samarbejde mellem pt 17 fredsbevægelser og grupper og modtog pris i anerkendelse af deres nødvendige initiativ i en tid , hvor Danmark i flere situationer er krigsførende.

Fredssamarbejdet arbejder for at "fokusere på oprettelse af et fredsministerium i statens regi, så befolkningen kan få reelle alternativer til den militaristiske udenrigspolitik, som Fogh-generationen har ført i alt for mange år". Desuden ønsker fredsministerum.dk fokus på et Danmark, "som i fremtiden ikke skal løse internationale konflikter med militær magt, men med fredelige midler og metoder som blandt andet konfliktløsning, stjerne-diplomati og humanitær hjælp".

Share: