Almen modstand – Forsvar beboerdemokratiet!  er grupper af beboere, der forskellige steder i landet kæmper for borgeres lige rettigheder i boligområderne - og mod en tidligere regerings lovpakke på området; bl.a. den såkaldte ’ghettopakke’. Beboerne er de ’uofficielle; mennesker, der bliver kørt over af magthaverne, men som rejser sig op igen og organiserer sig’, lød det i fondsbestyrelsen begrundelse.
Læs om gruppernes vidt forgrenede arbejde på www.almenmodstand.dk

 Aktivister mod menneskehandel. Menneskehandel til tvangsarbejde er et udtryk for en griskhed og grumhed, som det er en vigtig opgave at sige fra overfor. Prisen blev modtaget af fire rumænske 3Fmedlemmer, der sagde fra over for manglende løn i forbindelse med opførelse af 30 boliger i Holbæk. Takketalen blev holdt af en repræsentant fra 3F Holbæk, der har bakket aktivisterne op hele vejen.
Læs mere på Socialstyrelsens Center Mod Menneskehandels hjemmeside.

Street Station, Aalborg  fik 16. maj 2019 i Aalborg overrakt en pris fra fonden for deres arbejde med at støtte unge kunstenere til sammen med andre at udvikle projekter. ”Vi udfordrer og stiller os kritiske over for den danske kultur og det danske samfund ... og vi er interesserede i at hjælpe hinanden og se hinanden spire og gro,” lyder det om deres mødested og atelier.
https://streetstation.dk

Gruppen ’Assens Kommune svigt af de ældre’ er en gruppe af borgere og pårørende, som ikke vil se stiltiende på, hvor­dan forholdene for de ældre i uhyrlig grad forringes. De har organiseret sig via en Facebookgruppe, blander sig i den offentlige debat, inspirerer andre til lignende initaitiver og sætter vedholdende en dagsorden om bedre vilkår for de ældre.
https://www.facebook.com/groups/358476884922879/

Share: