Gæstebog

Vi får ofte fortalt beretninger om møder og oplevelser med Carl. Tanken med denne Gæstebog er, at I og vi kan dele dem med hinanden.

Så skriv din fortælling - kortere eller længere - om situationer du har oplevet, læst, hørt, set eller fået fortalt med eller om Carl.


– Skrevet af Lars Ulrik Thomsen den 22. 3. 2019
Under Ri-bus konflikten i Esbjerg (1949-95) var der en stor solidaritet fra både ind- og udland. Det var et smukt syn at se de mange faner af forskellige nationalitet og i mange forskellige farver. Det var en barsk tid med mange hårde sammenstød, og denne faglige og politiske kamp har prentet sig ind i bevidstheden.
Men der var også goder minder fra den tid, f.eks. da digteren Carl Scharnberg fejrede sin 65 års fødselsdag på blokaden på Ravnevej med kaffe og rundstykker.Der var en vidunderlig fredfyldt stemning, og Carl Scharnberg gik smilende rundt og hilste på blokadevagterne.
Det var uforglemmeligt, og busserne valgte frivilligt at blive inde den dag.

– Skrevet af John Engelbrecht den 24. 6. 2016
Jeg har vandret på fredsmarcher i Tyskland sammen med Carl Scharnberg i 1960erne og har et foto, hvor han er med sammen med jeg, der bærer et stort banner, jeg selv havde lavet med påskriften "Der er ingen vej til fred. Fred er vejen".Jeg har været meget inspireret af Carls tanker, bl.a. børnenes jord. Desuden har jeg i mange år holdt foredrag på Langsøhus , SID´S Kursusejendom Svendborg Skolen, og LO-Højskolen.Carl Scharnberg og hans tanker står i min og manges erindring som selve forudsætningen for et samfund med solidaritet og kultur. John Engelbrecht

– Skrevet af Helle Jakobsen den 29. 1. 2016
Fantastisk familie, som os børn anno 1960'erne i Vrå, den dag i dag har meget at takke for!!

Carl betød meget for hvert enkelt barn og Johanne vores første lærerinde var af den helt rigtige og gode slags! Vidunderligt par at krydse i sin barndom!

TAK TAK TAK for alle de mange gode minder!!

Mit yndlings af Carl:

giv børnene ret
til at lege og lære,
at drømme og forme,
leve og være.

kun der hvor børn
kan føle sig trygge,
gror det, de gamle
kaldte for lykke.

– Skrevet af Dorthe Mølgaard den 28. 1. 2016
Jeg er en af de heldige, der har leget uendelig mange timer på Børnenes Jord i Vrå. Udenfor kunne vi bygge vores egne hus, bruge vores kreativitet, spille fodbold eller bare være sammen. Det var et skønt og trygt sted at være. Hver lørdag morgen kl. 10 var der tegnefilm på det store lærred, hvor vi sad i rundkreds på gulvet, og var helt opslugt. Jeg ville ønske, at alle børn havde sådant et sted at være.

– Skrevet af Susanne Sørensen den 5. 11. 2014
På SID´s kursusejendom Svendborg Skolen var jeg så heldig først i 90´erne flere gange at opleve Carl Scharnberg på skolens aften.
Alle sad og lyttede intens og kunne ikke få nok af alle hans kloge ord. Når Carl var færdig var det somom, at ørerne ikke havde lyst til at stoppe.
Hold da op sikke et engageret menneske og hvor er hans synspunkter blevet brugt meget, både som undervisningsmateriale og inspiration til debatter om vores demokrati og danske model.
Et kært gensyn at finde denne side, som er en rigtig god idé.

Få dit indlæg med i vores gæstebog

Hvis du gerne vil have din kommentar her på siden så send din kommentar til:

Ditte Scharnberg:
dsch@outlook.dk

Eller udfyld kontakt formularen her.