Priser for 2023 er uddelt

Priser for 2023 er uddelt

20.10.2023 - 13.23

 13. juni 2023 blev årets priser uddelt på 3Fs kursusejendom Langsøhus i Silkeborg – i år for 26. gang siden fondens oprettelse. 

Miljøkamp og støtte til kampen for kvinders rettigheder i Iran
’Hensynet til miljøet og klimaet er afgørende i forbindelse med udformningen af vores fremtidige infrastruktur’, lød det fra fondsbestyrelsen under overrækkelsen af en pris på 10.000 kr. til ’Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinien’.  ’Den nordjyske del af denne borgerbevægelse har med sine aktioner og insisteren på demokratiske processer gjort og gør et fremragende arbejde, som fonden gerne påskønner’. Prisen blev modtaget af bevægelsens formand Louise Faber. 

”Fondens internationale solidaritetspris for fred og retfærdighed gives i år til mennesker, der støtter dem, der modigt og udholdende under forhold og vilkår, vi har svært ved overhovedet at forestille os, går til modstand i kampen for frihed og menneskerettigheder for kvinder og for alle i Iran.”  Således var ordene i forbindelse med overrækkelse af en pris på 10.000 kr. , der blev modtaget af repræsentanter for komiteen Nasim Rahmana og Emil Vatani. 

Forrest i faglig kamp
Prisen på kr. 10.000 til de britiske jernbane-, shipping- og transportarbejdere i National Union of Rail, Maritime and Transport Workers, RMT, blev bl.a. begrundet med, at ”netop medlemmerne i og selve organisationen, RMT, har vist en enorm styrke i kampen for fair vilkår og forhold for arbejdere op imod en utrolig fjendtligt indstillet regering og arbejdsgivere.” Formand for RMT, Mick Lynch, takkede via brev på vegne af medlemmerne for prisen som en opmuntring i den videre faglige kamp. 

3 prisvindere_Scharnbergfonden_2023_web.jpeg

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinien (fra venstre): Louise Faber, Komiteen Kvinde-Liv-Frihed v. Nasim Rahmana og Emil Vatani. Ditte Scharnberg fra fondsbestyrelsen viser diplomet til prisvinderen de britiske jernbanearbejdere i fagforeningen RMT, National Union of Rail, Maritime and Transport Workers.